Forside KurserØstjylland – natur og kunst

Østjylland – natur og kunst

13.06 - 19.06

Oplev en intens uge med spændende udflugter og dejlige gåture i det Østjyske. Vi skal se på kunst og høre foredrag om symboler og kunsten at fange det gode motiv.  Lad kreativiteten svirrer på værkstederne, hvor du under kyndig vejledning får mulighed for at lade oplevelserne komme til udtryk gennem arbejdet med digital foto eller collage.

Vi er på højskole, fællesskabet er i højsæde. Vi skal synge og dyrke motion sammen. Vi skal grille i de smukke omgivelser ned til vandet, holde en fest og nyde hinandens samvær.

 

Værksteder

Fotoværksted

I fotoværkstedet kan du lære at arbejde med digitale billeder. Du vil få inspiration til, hvordan du tager gode billeder, hvordan du organiserer dem og hvordan du bearbejder dem til billedserier. Som udgangspunkt til billedbehandlingen bruger vi gratis programmerne Picasa og Fotofiltre. På udflugter og vandretur kan du lære dit kamera at kende og indsamle materiale til værksstedsarbejdet. Har du lidt it-kendskab, gå-på-mod, og tålmodighed, så er det med at komme ud at busken og være med.

 

Collageværksted - Stemning og oplevelser i Østjylland

Alle kender scrapbogen eller rejsedagbogen med udklip, postkort, billetter, datoer, måske en presset blomst, og det skrevne ord, som samler alle indtryk.

På collageværkstedet skal du samle indtryk fra vores udflugter i stemningsbilleder, hvor brudstykker af fotos, symboler, farver og minder skal fortælle om dine oplevelser. Disse samles i små visuelle fortællinger enten i form af billedcollager, eller i bogform.

 

Foredrag

Poetiske skildringer med kamera

En aften om fotografer, der bruger kameraet til at skildre verden omkring dem. Med fokus på motivudvælgelse, synsvinkel og andre fotografiske teknikker ser vi på billeder taget af, blandt andre, landskabsfotografen Kirsten Klein og digteren Halfdan Rasmussen.

 

Symboler i kunsten

I skal her høre om billedsproget, om symboler og deres måde at give udtryk i et billede samt betydningen af nogle symboler. Farverne har også deres sprog som fortæller meget i kunsten. Så vil vi også se på måden hvor man i kunst-verdenen kan lade sig inspirere af mønstre som er rundt omkring os alle vegne.

Billede1.png

Udflugter

Halvdagstur

Halvdagsudflugt går til "smilets by": Aarhus. Vi skal besøge det internationale kunstmuseum Aros. Det er her man kan opleve den 5 meter høje og 500 kg. tunge skulptur "Boy" af kunstneren Ron Mueck og Olafur Eliassons cirkelformede kunstværk "Rainbow". Her kan man gå i en glascirkel på museets tag, og opleve Århus hele vejen rundt i alle regnbuens farver.

Udover den permanente samling vil der være mulighed for at se udstillingen Aros Classic -  International Modernisme.

Billede2.png

 

Heldagstur til Mols og Helgenæs

På heldagsturen kan vi samle inspiration til værkstedsarbejdet i en af Danmarks 5 nationalparker, Mols bjerge. Vi kører gennem den unikke og særprægede natur og sætter fokus på den storslåede udsigt, egnens kirker og fortidsminder. Ved "landets ende" på det natur og kulturhistorisk interessante Helgenæs gør vi holdt ved Sletterhage fyr, hvor vi vil spiser madpakker og vandre en tur langs kysten.

 

Vandretur

Det er midsommer og hyld og valmue blomstre. Vi vil på en vandretur i lokalområdet opleve naturen omkring os og lade os inspirere af dens former og farver. Samtidig vil vi se området i et kulturhistorisk perspektiv, hvor træk af både egnens og højskolens historie fortælles.

 

Motion

Efter morgensamlingen er der motion. Kroppen bevæges igennem med bl.a. strækøvelser, konditionsøvelser, smidighedsøvelser, balancetræning og afslapning. Alle kan deltage.  Der er mulighed for stavgang. Højskolen har et antal stave til udlån.  Der er gode gangruter ved skolen. Stranden indbyder til gåture ligesom det omkringliggende sommerhusområde er fint til traveture.

 

Om Rude Strand Senior Højskole

Et højskoleophold danner rammen om godt samvær mellem mennesker, som mødes på tværs af interesser og uddannelse, på tværs af social og økonomisk baggrund.

 På en højskole drejer det sig om at lære hinanden at kende og at tale sammen om væsentlige ting i tilværelsen - at kunne undre sig og være åben overfor andres synspunkter - at lære nyt, måske prøve nye aktiviteter.

Og naturligvis at opleve glæden ved at synge gode nye og gamle sange fra højskolesangbogen.

Og så gør det ikke noget, hvis man også har det sjovt, at maden bliver serveret, og at udsigten er god.

Alt dette i samvær med engagerede lærere og øvrigt personale på højskolen giver livsmod, energi, kræfter og nye venskaber.

Kursusledere: Charlotte Kastberg og Anne Mette Clemmen Christensen.

31 forskellige kurser i 2012

Med 31 forskellige kurser fordelt over hele 2012, inklusiv 1 rejsekursus, så der er helt sikkert også noget for dig.

Læs om kurserne her

Billeder fra højskolen

Højskolen ligger tæt ved skov & strand og vi har en fantastisk udsigt fra alle fællesrum.

Se billeder her